SADF-fodplejere udfører gerne fodbehandlinger på personer med diabetes, der er kategoriseret i gruppe 1 eller 2. Det vil sige, at du har lav eller mellemrisiko for at få fodsår. Hvilken gruppe, du tilhører, afgøres hvert år ved en årlig fodstatus, som kun kan udføres af en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer. Risikogruppe 1 er personer med lav risiko for fodsår. Risikogruppe 2 er personer med mellemrisiko for fodsår. Risikogruppe 3 er personer med mellemrisiko for fodsår med særlige behov. Personer i risikogruppe 4 har høj risiko for fodsår. Vi anbefaler, at diabetikere i gruppe 3 og 4 går til en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer. Udvidet helbredstillæg: Det udvidede helbredstillæg hører under kommunerne og er reguleret af Pensionsloven. Er du pensionist eller førtidspensionist med tildelt førtidspension før 1.1.2003, har du mulighed for at få udvidet helbredstillæg. Helbredstillægget dækker op til 85% af behandlingens pris. Dog skal du være opmærksom på, at tillægget er indkomstbestemt. Borgerservice i din kommune er behjælpelig med oplysninger om, hvorvidt du kan få udvidet helbredstillæg. Som modtager af udvidet helbredstillæg kan du frit vælge blandt fodplejere og fodterapeuter.

GDPR: 

Følsomme personoplysninger og behandlinger af disse .

Lenas Fodpleje v/lægeeksamineret fodplejer

Lena Søndergaard Pedersen

Fuglevænget 4 , Hjordkær

6230 Rødekro

CVR nr.: 44597640

Fagområde:

Klinik for fodpleje

Dataansvarlig:

Lena Søndergaard Pedersen

Klinikken bruger helbredsoplysninger som:

  • Medicin, især AK medicin da der ved påført læsion er specielle forholdsregler.
  • Diabetes, det har stor betydning for fod behandlingen.
  • Cancer og kredsløbsproblemer kræver særlige forholdsregler ifbm. Fodplejen
  • Foddeformiteter, har indflydelse på den vejledning kunden vil have brug for ifbm eks indlæg og aflastning.
  • Allergi, da der kan være forholdsregler ifht fodbad og cremer
  • Fodens generelle tilstand med hårdhudsdannelser, ligtorne, negle, svamp o.lign hvilke har betydning for fod behandlingen.

Almindelige personoplysninger og behandling af disse:

  • Kundens fødselsdag, adresse og telefonnummer, hvis der opstår behov for at kontakte kunden inden en aftalt behandling.
  • Hvis kunden ønsker det, kan jeg indsætte kundens cpr nr. så det kommer med på den kvittering der udleveres Det vil gøre det lettere for de kunder der skal aflevere kvittering på borgerservice, for at få deres helbredstillæg udbetalt.
  • Kundens mail adresse bruges til bekræftelse og påmindelse af booking dog kommer bekræftelse ligeledes på SMS.
  • Indehaver af klinikken Lena Søndergaard Pedersen har journalføringspligt af klinikkens kunder
  • Indehaver af klinikken Lena Søndergaard Pedersen er underlagt tavshedspligt
  • Hvad der bliver sagt og talt om i klinikken – bliver i klinikken

Samtykke:

Kunderne gøres alle opmærksom på min opbevaring af deres helbredsoplysninger og vil blive bedt om et skriftligt samtykke ved 1 besøg i klinikken, hvis der er booket på nettet da acceptere og sæt "flueben" i kassen

Ønsker kunden ikke at der noteres oplysninger til journal, kan jeg ikke udføre behandling, da jeg som lønsumspligtig behandler har journalpligt.

Kunden har til enhver tid ret til at se og læse deres journal samt få rettet forkerte og forældede oplysninger

Inaktive kunder slettes automatisk efter 5 år.